onsdag den 15. juni 2011

DEN RØDE DRAGE

På fredag kommer 'Den Røde Drage' til Husum. Den står på kinesiske fortællinger for børn. Der vil også være mulighed for at købe billig mad til de små sultne unger og deres forældre. Arrangementet finder sted fra kl. 16-19 på pladsen på hjørnet. 

Det hele er arrangeret af medborgercenteret, områdefornyelsen og børnekulturhuset i Brønshøj. Læs mere om Den Røde Drage herunder:



                              DEN RØDE DRAGE
Den røde Drage er et omrejsende kulturværksted for børn. Et rum for børn med samvær og aktiviteter omkring historier af enhver art, billedværksteder, børnebøger, dukke- og børneteater. Den røde Drage kan inviteres til en aftalt periode i forhold til en gruppe børn, et boligområde eller en institution, som måtte have et særligt behov. Den røde Drage bevæger sig i det storkøbenhavnske område.


DRAGENS TILHØRSFORHOLD OG DRAGEPASSERE
Den røde Drage hører til Kirkens Korshærs Sociale Hjælpearbejde, Drejervej 6  København NV
i samarbejde med Heksen Børne-og dukketeater, Hillerødgade 85,  København N.
Dragen opholder sig på Drejervej imellem aktiviteterne. En fondsbevilling financierer en basisdel af projektet, mens samarbejdspartnere efter aftale yder tilskud til aktiviteterne.
Dragepasser er Janne Kjærsgaard/Heksen Børne- og dukketeater Værksted,
kendt som Den blå Heks på Rigshospitalet, teaterprojekter og forestillinger på biblioteker og institutioner. Andre dragepassere involveres, når særlige aktiviteter kræver særlige talenter. Personale ved de involverede institutioner medvirker som dragepassere efter aftale.


Den irske kunstner Olga Reilly har malet den flotte drage og hendes unger.
Dragepasserne har stået for indretning og maling af den indre vogn.
Aktiviteterne foregår i og omkring Dragen, hvorfor kun begrænset antal børn kan deltage.

KONTAKT
Er du interesseret i et nærmere samarbejde med Den Røde Drage,
eller ønsker du yderligere oplysninger om projektet, så kontakt venligst
Inger Marie Warncke i Kirkens Korshær tlf.  3581 2880
eller Janne Kjærsgaard fra Heksen Børne- og dukketeater Værksted
tlf. 2329 2994  mail: heks5@yahoo.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar